Jeg var ikke klar over at det var funnet to typer piler ved Holmegård, en "blunt" og en med sideegg av flint. Skulle gjerne sett mer på den bluntpilen :=)Stenalderbuer og -pile.
Der er bevaret meget få eksemplarer af både buer og pile fra den danske jægerstenalder. Endnu færre er så fuldstændige, at en retfærdig rekonstruktion lader sig udføre.
Det er målet med nærværende hjemmeside at beskrive bue- og pilefund fra perioden samt at søge at beskrive deres tilvirkning og funktion understøttet af at eftergøre processer og genstande. Der, hvor tidligere tolkninger strider mod praktisk fremstilling eller anvendelse, søges dette belyst.
Af Blak-buen er der idag kun en række fragmenter tilbage, her set fra enderne. Imidlertid kan man udlede meget af fx. marvens forløb i fragmenterne.
I Roskilde Fjord Gruppen holdes for tiden en studiekreds, der har til formål at efterprøve nogle af de teorier, der er fremsat om skæftning af specielt Villingebæk-pilespidser.
Nærværende hjemmesides webmaster har det som en af sine hobbyer at rekonstruere stenalderbuer - efter et så godt forlæg som muligt. Et af de bedste forlæg er en opmåling og detaljeret fotografering af den pågældende bue og allerhelst suppleret med tegnede skitser, der viser årringe, vækstlag, marv og andre detaljer, der vanskeligt gengives på foto.
Moesgaard Forhistoriske Museum og egnsmuseet Færgegården har været overordentlig imødekommende og tilladt en sådan opmåling af tybrind vig buerne, ringklosterbuen og blakbuen.
Andre buer er beskrevet i publikationer med angivelse af mål, med skitser og med fotos. Både buer og pile baseret herpå kan imidlertid ofte kræve, at man drager konklusioner udfra antagelser og må siges at være usikre som reskonstruktioner.
Danske bue- og pilefund fra jægerstenalder
Kronologisk liste
BuerPile
- FUNDSTED, VEDTYPE, DATERING, LITTERATUR
Muldbjerg (Åmosen), Elm L=ca. 160 cm (skøn), Bondestenalder- sen tragbægerkultur (fundboplads dateret 2.820±80 f. Kr.), Aarbog for Nordisk Oldkundskab og Historie 1959
Vedbæk boldbaner (Maglemosegård), Elm L=194 cm (skøn), Yngre ertebølle, "Vedbækbogen", ISBN 87-87113-27-9, p72 ff
Ringkloster, Elm L=160 cm, Ertebølle, Journal of Danish Archaeology, vol 12, 1994-95
Tybrind vig , Elm, Ertebølle (4.600-3.200 f. Kr.), Journal of Danish Archaeologu, vol. 4, 1985
Blak, Elm (skøn), Kongemose, upubliceret (omtalt i "Buejægeren" nr 1/94, ISSN 0906-2963)
Holmegård, Elm, Maglemose (6500-7000 f. Kr.) "En 8000 Aarig Stenalderboplads i Holmegaard Mose" af C.J. Becker, Fra Nationalmuseets Arbejdsplads 1945I og med, at vi kun har 6 buefund, nogle dog med flere buer fundet sammen, og i og med, at blakbuen ikke kan være noget andet end en bue, men er så atypisk, er en konklusion uden plads til tvivl for prætentiøs.
- FUNDSTED, VEDTYPE, DATERING, LITTERATUR,
Gamborg fjord, ??, Formentlig ertebølle, Kort notits i "Jæger", november 2002, p 73.
Magleby Long, ??, Yngre stenalder, "En 8000 Aarig Stenalderboplads i Holmegaard Mose" af C.J. Becker, Fra Nationalmuseets Arbejdsplads 1945
Vedbæk boldbaner (Maglemosegård), Kvalkved, vildskud eller vandris, Yngre ertebølle "Vedbækbogen", ISBN 87-87113-27-9, P72 ff
Muldbjerg (Åmosen), Ask (Fraxinus excelsior L.) ø varierende fra 0,8 til 1,1 cm, Ertebølle (fundboplads dateret 2.820±80 f. Kr.(?)), Aarbog for Nordisk Oldkundskab og Historie 1959
Tybrind vig, Hassel ("Blunts"), Ertebølle (4.600-3.200 f. Kr.), Journal of Danish Archaeologu, vol. 4, 1985
Vinkel, Udkløvet fyr (Pinus Sylvestris L.) ø varierende fra 7 til 9,7 mm, Tidlig maglemose, 6000 f. Kr., Aarbog for Nordisk Oldkundskab og Historie 1961
Holmegård, Ulvsrøn og birk Maglemose (6000 f. Kr.), "En 8000 Aarig Stenalderboplads i Holmegaard Mose" af C.J. Becker, Fra Nationalmuseets Arbejdsplads 1945
Fippenborg, Fyr (Pinus sylvestris L:) L=90-100 cm, ø 10,1 til 8,5 cm, Maglemose (6.230±140 f. Kr.), Acta Archaeologica
(Loshult) Fyr (skøn), L=88 cm, ø 0,85 til 1,0 cm ,Boreal (7.900-6.800 f. Kr.), "Die Mikrolithen in dem Pfeil-Fund von Loshult", Mats P. Malmer
(Stellmoor) Fyr, 2-delt ,Ahrenburg (8.000 f. Kr.)
Der er dog en tydelig udvikling af stenalderbuen gennem de 5.000 år, de danske stenalderbuefund repræsenterer. Når undtages den atypiske blakbue, er alle buerne fladbuer. Fra at være buer, der med signifikante facetter er skåret, hugget og slebet udelukkende fra bug-siden, bliver de mere flad-ovale i de senere faser. Der røres ikke ved vækstlaget på rygsiden, men der skæres eller slibes længere og længere rundt om sidekanterne, så buen får blødere linier.
Rekonstruktioner viser også, at den mere og mere forfinede teknik udnytter buetræets brudstyrke mere og mere til grænsen.

Noen av kildene han benytter på sine sider:
- http://galleri.marinearkgruppe.dk - med flotte funn av steinalderpiler
http://www.marinearkgruppe.dk/
http://www.abc.se/~pa/mark/m-a-g.htm - mer om marinarkeologiske utgravinger og prosjekter